Vores fortælling (5. kapitel - afslutningen)

Selvom Lone oplever at Kasper handler uhensigtsmæssigt, så har hun samtidig aldrig set Erik være så aggressiv, og sender derfor Kasper et taknemmeligt blik.

En akavet tavshed spredes i rummet, mens Kasper stadig holder Erik ned mod gulvet.
Erik begynder at være mere rolig, og langsomt trækker han vejret tungt. Kasper reagerer på Eriks sindsro, og forsigtigt slipper han sit greb, mens han rejser sig op. Erik ligger stadig på gulvet, og er tydeligvis påvirket af Kaspers reaktion - sådan er der aldrig nogen, der har håndteret hans aggressive adfærd før. Kasper rækker en hjælpende hånd ned mod Erik, som tøvende, men accepterende tager imod den.

...1 måned senere...

I dag er Kasper primærpædagog for Erik, som han jævnligt har opfølgende samtaler med. De har den sidste måned arbejdet intenst med Eriks måde at håndtere sin vrede på.

Når Erik ser tilbage på sit første møde med Kasper, føler han sig taknemmelig for hele udviklingen af situationen. For første gang mødte han en person, der turde tage konflikten med ham, og det har fået Erik til at respektere Kasper.

Den gode relation mellem de 2 "kamphaner", bygger på tillid, respekt og sarkastisk humor. Gennem deres samtaler har de etableret en intern forståelse.

Kasper og Erik står omkring poolbordet. Det er Eriks tur til at skyde, der er kun én kugle tilbage på bordet - den sorte. Kasper ser spændt på - Erik sigter, rammer og kuglen flyver langs bordet, og glider ned i hullet. Erik vinder spillet!

- Christina, Susan & Kathrine