Vores fortælling (4. kapitel)

Erik er derimod overhovedet ikke indstillet på at snakke om situationen, og slynger en konstaterende bemærkning af sted - "Jeg gider fandme ikk' sidde i rundkreds, og ae hinanden på ryggen! Det næste blir' sgu da at vi skal synge fællessang med en lilla ble på hovedet!"'
Sassia og Simon griner til hinanden - alt imens de efterligner Eriks mimik og gør nar ad ham. Simons latterliggørelse af Erik tager overhånd, da han succesfuldt får Sassia til at bryde ud i en højlydt latter. Erik, der har været fuldt optaget af Lones forsøg på at berolige ham og Kaspers spørgende blikke, vender sig rundt.
Eriks reaktion virker et kort øjeblik overraskende for Lone. Han står med et tomt blik i øjnene, armene hænger langs siden - der er ingen tegn på aggression længere, han virker nærmest sårbar og udsat. Men pludselig bryder helvedet løs og Erik stormer hen mod Sassia og Simon, alt imens ordene vælter ud af munden på ham i en usammenhængende smøre - det rolige øjeblik er passeret.

Erik stopper ved poolbordet, hvor han griber hårdt fat i kanten - han rusker voldsomt i bordet, men på trods af hans styrke flytter bordet sig ikke. Eriks vrede når sit højeste punkt, da han pludselig tager en billardkugle, og i afmagt kaster den med stor kraft igennem glasruden til tv-stuen. Det giver en nervepirrende lyd da glasset splintres, og glasskår flyver gennem hele lokalet... Rummet fyldes med en ubehagelig stilhed.

Kasper er chokeret over hele episoden, og frygter at Erik ikke har kontrol over sig selv. Han er bange for at situationen kan forværres, og at Erik i sin vrede og afmagt vil gøre skade på sig selv eller de andre tilstedeværende.

Inden Lone når at reagere, har Kasper taget situationen i egen hånd. Han får armene omkring Erik og tvinger ham ned i gulvet, hvor glasskårene knaser under dem. Erik kan ikke længere bevæge sig, og føler sig krænket.
Lone får følelsen af at Kasper har overtrådt den professionelle grænse, og i øvrigt har handlet overilet.

- Christina, Susan & Kathrine