Jeg kendte kun ganske lidt til det "at blogge" før vi blev præsenteret for begrebet i IT-undervisningen.
Jeg har tidligere læst blogs fra TV2-journalist Morten Ankerdal (http://blog.tv2.dk/morten.ankerdal), og håndboldekspert Bent Nyegaard(http://blog.tv2.dk/bent.nyegaard), der ofte skriver blogs i forbindelse med større sportsarrangementer som f.eks VM i herrehåndbold der blev afholdt i Sverige i januar.
Efter at have lært lidt mere om blogging begyndte jeg at søge rundt omkring på nettet efter blogs der måske kunne fange min interesse. Jeg fandt ud af at forsangeren fra mit yndlingsband havde sin egen blog, hvor hun skriver om bandet, og om oplevelser fra sin egen hverdag. Teksten er oftest peppet op med videoklip og billeder, hvilket jeg rigtig godt kan lide, da det giver et godt helhedsindtryk og gør besøgene på hendes blogs interessante. Hendes navn er Anette Olzon, og hun er forsanger i bandet Nightwish. Hendes blog kan findes på http://www.anette-olzon.blogspot.com/
Jeg har desuden oprettet min egen blog i et forsøg på at udfordre min egen kreativitet. Den handler om alting og ingenting, om mine tanker omkring livet, studiestart, det at miste og en helt masse andet. Min blog findes på http://www.susanrapley.blogspot.com/
Der findes så mange blogs om så mange emner, det er en jungle at finde rundt i- men jeg synes det er spændende, og glæder mig til at udforske endnu mere af denne, for mig, ukendte verden.
- Susan
Du har været vidt omkring, dejligt! Jeg håber, at du bliver glad for at blogge, og jeg kan ikke forstå, at alle dine studiekammerater ikke er drønet ind og har meldt sig som fast læser på din blog. Det gør de nok lige om lidt. ;-)
SvarSletMange tak, Erika. Ja, man har da lov at håbe at de vil læse den på et tidspunkt i hvert fald :)
SvarSlet